Hvad er Vejen?

Vejen er et trosoplæringsmateriale til ledere, menigheder og familier, som ønsker at oplære børn og unge i den kristne tro. Vejens ønske er at næste generation må lære at kende, elske og tjene Jesus. Derfor lyder Vejens vision: Troens vandring med næste generation.

Vejen rummer trosoplæringsmateriale for børn (5-9 år) og juniorer (10-12 år), til brug i klubber og kirker samt ressourcer til brug i hjemmene.

Vejen er udviklet af LMBU (Luthersk Missions Børn og Unge).

Afspil video

Vejen forklaret på ét minut og 20 sekunder

Hvad vil Vejen?

Hvad er særligt ved Vejen?

1. Et helhedsmateriale

VEJEN dækker de vigtigste emner i den kristne tro. Materialet er opdelt i seks hovedtemaer: Gud er, Gud skaber, Gud og det onde, Guds folk, Guds søn, Guds ånd og det nye liv. Vejen indeholder desuden oplæg med tidsaktuelle temaer.

2. Relationen er vigtig

Oplæringen i den kristne tro handler ikke bare om at fylde viden og teori på børn og unge. Troens liv er en vandring, hvor voksne og børn vandrer sammen og vokser i erkendelse og tro. Derfor er relationen mellem børn og voksne så vigtig og alle Vejen-oplæg indeholder ideer til fælles refleksion, så Bibelens budskaber kan sættes i relation til det levede liv her og nu – hvad betyder det for os i dag?

3. Koblingen mellem hjem, menighed og klub

Ansvaret for at oplære børnene i den kristne tro ligger først og fremmest hos forældrene. Men hjem, menighed og klub kan have stor gavn af at stå sammen i opgaven. Derfor indeholder Vejens oplæg ideer til at knytte de tre enheder sammen.

Hvordan er Vejen bygget op?

Kontakt

For mere information omkring Vejen – troens vandring med næste generation, er du velkommen til at skrive eller ringe til projektleder Berit Lund Larsen.