VEJEN-modellen

pizzamodel_JN-small

Trosoplæringsmaterialet Vejen er udviklet af ansatte og frivillige tilknyttet Luthersk Missions Børn og Unge. Vores undervisningsoplæg er skrevet af følgende skribenter:

Rebekka Sode-Larsen, Karoline Marie Holden Jensen, Astrid Reuss Schmidt, Thomas Pedersen, Elisabet Lund, Kamilla Roager Juhl, Simon Holm Stark, Bente Houler, Anders Kofoed Pedersen, Birgitte Kousgaard, Maria Schmidt, Peder Schmidt, Anette Idorn, Birgitte Kjær, Kim Nielsen, Helle Agerbo, Sofie Hjort Larsen, Christina Kjær-Olsen, Karoline Clausen-Myhre, Sarah Skov, Katrine Houler, Birgitte Christensen, Anne Sofie Madsen, Lars Birkmose, Berit Lund Larsen, Marianne og Ivan Jakobsen.

Hvad er særligt ved Vejen?

1. Et helhedsmateriale

Vejen dækker de vigtigste emner i den kristne tro. Materialet er opdelt i seks hovedtemaer: Gud er, Gud skaber, Gud og det onde, Guds folk, Guds søn, Guds ånd og det nye liv. Vejen indeholder desuden oplæg med tidsaktuelle temaer.

2. Relationen er vigtig

Oplæringen i den kristne tro handler ikke bare om at fylde viden og teori på børn og unge. Troens liv er en vandring, hvor voksne og børn vandrer sammen og vokser i erkendelse og tro. Derfor er relationen mellem børn og voksne så vigtig og alle Vejen-oplæg indeholder ideer til fælles refleksion, så Bibelens budskaber kan sættes i relation til det levede liv her og nu – hvad betyder det for os i dag?

3. Koblingen mellem hjem, menighed og klub

Ansvaret for at oplære børnene i den kristne tro ligger først og fremmest hos forældrene. Men hjem, menighed og klub kan have stor gavn af at stå sammen i opgaven. Derfor indeholder Vejens oplæg ideer til at knytte de tre enheder sammen.

Hvordan er Vejen bygget op?

Halvårsplaner

Vejens halvårsplaner er forslag til hvordan oplæg kan bruges i løbet af året.